Nuværende version fra 8. nov 2009, 19:52

Konkurrencen

Vi mangler en beskrivelse af Umberhulk's på vores wiki. Der er en bonus på 15.000 XP til den der bidrager mest/bedst til en artikel om "Umber hulk".

Der vil være 5000 XP til det næstbedste bidrag og 1000 XP til alle der bare forsøger at deltage.

I kan finde billeder på google:

http://images.google.co.uk/images?hl=en&q=umber+hulk&um=1&ie=UTF-8&sa=X&oi=image_result_group&resnum=1&ct=title

Er der brug for teknisk hjælp, så kontakt mig eller kig i allerede skrevne artikler.

Konkurencen løber til og med 2. februar 2009.

Vinderen afgøres af alle der gider at skrive deres mening på Wikien.

Umber hulken – ”Stenfræseren”

En førstehåndsbeskrivelse af Baron Lothariark

Umber hulken kan i skikkelse minde om en krydsning mellem et skællet insektlignede bæst og en enorm bjørn. Sammenligningen med bjørnen hænger udelukkende sammen med Umber hulkens hærdebrede statur og de svulmende muskler, som anes under de tætte sorte skæl som dækker hele dens korpus. Her holder associationen med bjørnen dog også fuldstændigt op. De skælbesatte massive ben og arme ender i nogle kraftfulde og knivskarpe klør, som med legende lethed kan grave gennem massiv sten, skrælle rustninger op og flænse kød, som var det en slagterkniv i smør. Umber hulken er et stort bæst og dens oprette højde matcher en fuldvoksen minotaur. I Umber hulkens kompakte insekthoved er placeret fire øjne, et par antenner og nogle store kindbakker som er i stand til at knuse en armeret arm. Mit indtryk er, at Umber hulken orienterer sig med sine øjne og ikke sine antenner – men måske kombinere den begge sanseelementer. Faktum er i hvert fald at Umber hulken er i stand til at orienterer sig i mørke, da den lever sit liv under jorden. En vital detalje omkring Umber hulkens øjne er, at man ikke bør få øjenkontakt med bæstet. Ved øjenkontakt har Umber hulken mulighed for at forvirrer sin modstander, så man mister kontrol over egne handlinger.

Det skete for mig – og jeg begyndte at angribe vilkårligt omkring mig uden at skelne ven fra fjende.

I deres naturlige terræn under jorden er Umber hulken en mægtig modstander i kamp. De er intelligente og kan finde ud af at angribe i koordineret flok. De besidder kamptaktiske evner som ikke er ringe. Det skal nævnes, at deres største svaghed er, at de bevæger sig relativt langsomt. Man kan nemt løbe fra dem og i åbent terræn vil de nok virke klossede og langsomme.

Jeg har på egen krop oplevet at blive lokket i baghold af disse bæster. De udførte bagholdet i en blind underjordisk gang som mine frænder og jer havde forvildet os ind i. Ved nøje koordinering brød de gennem gangens vægge foran og bag os og fik således afskåret os fra taktisk retræte. Da vi nu var fanget i gangen brød yderligere en flok Umber hulks gennem gangens massive stenvægge og angreb os i flankerne. Det var kun vores overlegne våbenfærdigheder, der fik os ud i live.

Jeg ved ikke meget om Umber hulkens kultur (hvis en sådanne eksisterer), men mit indtryk er, at de lever i kolonier. Jeg fik opfattelsen af, at de kommunikerer med hinanden gennem hvæssende lyde og klapren med deres kindbakker. I skrivende stund er Cannyr ruinen, en gamle ruin i Cannyr baroniet inficeret af en mindre koloni med et uvist antal individer. Antal observerede individer i live er mindst fire stykker.

Umber hulk

Af Sally

Et flokdyr som opholder sig under jorden, hvor det tilsyneladende er meget territorialt hævdende. Min vurdering, baseret på mit første sammenstød med arten, er at de tillige med territorialhævdelsen også lever af det bytte der måtte forvilde sig ned i deres hulehjem. I det konkrete sammenstød stod vi overfor en flok på mindst 6 dyr. Angrebet var meget koordineret og velplanlagt i form af et baghold som forhindrede flugt - dette tyder på, at de besidder en vis intelligens samt at de i flok ikke er nemme at skræmme med fysisk styrke og mandtal.

Tilmed besidder de et fuldt funktionelt nattesyn som giver dem en fordel i deres miljø. I kampens hede lykkedes det dem, at bevare koordinationen og tilmed så stærk forvirring i et ellers kampvandt selskab af krigere. Jeg mærkede ikke nogen kommunikation, hvilket leder mig til at tro at de kan udveksle tanker og idéer på anden vis.

Dyret er overordentligt stort og er udstyret med nogle meget skarpe og kraftige kløer, som det benytter til at flå sit bytte. Dets krop er stærkt pansret og det angriber med kløer på alle fire lemmer, samt sine kraftige kæber. Ved siden af øjnene sidder nogle forholdsvis bløde puder som jeg antager benyttes til at finde bytte i mørket. På toppen af hovedet sidder to antenner - det er nok fra disse antenner dyrets magiske evne, til at forvirre modstandere, stammer. Måske er det også disse antenner som danner baggrund for den ellers lydløse kommunikation mellem dyrene. I kampen lykkedes det mig, at hugge antennerne af det nærmeste af dyrene og jeg blev ikke mærket af den magiske forvirring som andre af mine rejsefæller.

Jeg har forsøgt at skitsere dyret i dets aggressive fremtræden. De er sandt for døden skræmmende at stå overfor - en skæbne jeg ikke ville unde en fjende.

Den skrækkelige umber hulk

Generindret i Sir Lothars bibliotek over et stort krus skummende øl, mundret efter Onkel Sudris fortælling ved bålet for 13 år siden.

Ja, en skrækkelig størrelse er disse umber hulks, fæle ved både øje, næse og øre er de. Store skællede krabater, langt højere end nogen dværg, eller noget menneske som du, og langt tungere, men heldigvis dummere end nogen dværg – og vel sagtens noget menneske - måske. De ser frygtindgydende ud med deres store hugtænder og skarpe klør, tænder og klør der kan skære lige gennem kød og ben. Hvad jeg ikke har set af gode stærke krigere segne for denne underjordiske plage. De jager i vore minegange, ligger kujonagtigt på lur og tror de kan slippe af sted med det. Ha, ha, når jeg tænker på den overraskelse de selv har måtte ligge rygstykker til gennem årtierne, ja, dværgestål er jo ikke sådan at slippe godt fra. Det bedste våben mod disse monstre er faktisk en to-håndsøkse. Men, lille Dick, du må huske aldrig at vise disse kreaturer nåde, for hver du dræber hævner du mange gode dværge, der gennem årene har mødt deres endeligt i kløerne på disse vilddyr. Selv om de lever i mørket er de næsten blinde, deres øjne er så små at de mest må snuse og lytte sig frem, men tag ikke fejl, det er ikke noget stort handicap for dem, for deres øvrige sanser er yderst skarpe. Og et vigtigt tip, disse uciviliserede tingester kender ikke til værdien af ædle stene og metaller, så primitive er de, og deres glubskhed så stor, at de nogen gange sluger deres ofre i så store mundfulde at de også sluger smykker, mønter og våben med. Mangen dværg har fundet betydelige skatte i bælgen på et af disse forslugne bæster. Ellers er deres faktiske livret BØRN. Muhhahahhaaaaa. *Kremt* Nå, men ikke for at prale, men i min tid har jeg dræbt hele 11 af disse bæster, en rekord i den tunnel jeg kommer fra, ak ja, jeg ville ønske du kunne have set den gang jeg ene dværg slog hele tre af disse…… øh, ja min skat! Nej, naturligvis fylder jeg ikke knægten med løgn! Spørg bare lille Nordri. Han ved farmand aldrig overdriver. Nå, hvor var jeg, åh ja, den famøse dag hvor jeg fik ram på… Hvad nu morlil? Hm, spisetid, så den historie må vente til en anden gang. Ahhhh, det skal også gøre godt med en lille tønde øl. Kom Dickie! Og husk nu historien så du rigtigt kan fortælle om mine, øh jeg mener naturligvis os dværges, fantastiske bedrifter til fætter Hector når du kommer hjem, ikke sandt?