TÃ¥rnet i skoven

På den første rundvisning i Baroniet har Lothar udpeget den gamle ruin som et passende sted for gruppens magikere at bygge biblioteker og laboratorier.

Gruppen tager derfor ud til ruinen for, at udforske stedet nærmere. Stedet emmer på en mærkelig måde af energi og Sally er overbevist om, at her har været en del magi på spil i gennem tiden.

Den Gamle Ruin

Området er domineret af resterne af bygningens hovedtårn. Foran tårnet er hvad der ligner en kælder delvis afdækket og loftet er sunket sammen over resten. Nede i den fremkomne lavning er der spor efter flere lejr pladser - de fleste er medtaget af tidens tand.

Asunari peger på en lille åbning ind under tårnets fundament og udbryder, "Det er åbenbart ikke alt der faldet sammen.". Uden videre planlægning, nærmest vader alle ned til åbningen og maser sig ind. Således i tvungen gåsegang og for Lothars vedkommende med bukket nakke, går de ufortrødent ind i mørket. Efter meget kort tid begynder de alle, at kunne høre en sagte skraben inde bag væggene. Lidt anspændt trækker Sally sit katana og gør sig klar til at nedkæmpe, hvad der måtte være af småkravl i hulen. Lothar fortæller, med tydelig stolthed i stemmen, om dengang han udforskede nogle lignende huler i nærheden af en anden lille by. Det var dengang han rejste med nogle diplomater og en af Bahnlofts riddere. Han nikker i retning af Elinor og Sally og siger, "Men selskabet er bedre her, hø hø".

Ud af ingenting eller nærmere bestemt væggene dukker pludselig nogle kæmpe klør og bag dem nogle dvaske dyr med kæmpe kæber. Vore helte er omringet, opsplittede og flankeret på en gang. Der udspiller sig en drabelig kamp, hvor under Rowan falder for de store klør. Til Anglons forskrækkelse forsøger det ene bæst at trække afsted med Rowans lig - tydeligvis med intention om, at fortærre det i fred. "Det bliver over mit lig!", brøler han og sætter nogle afgørende slag ind med sin stav. Da Sally samtidig får hakket antennerne af et af monstrene, lysner det lidt for magikerne i bagtroppen.

Oppe foran, skilt fra resten af gruppen, kæmper Lothar og Asunari med hver deres par af monstre. Begge har held til at jage et dyr på flugt, men til stor undren fro Elinor begynder Lothar helt umotiveret, at gå i kamp med Asunari. Lothar opfører sig forvirret og usammenhængende, så Asunari får nogenlunde uskadt parreret angrebene fra Lothar. Det koster dog en del bid og hug, således at vende fokus bort fra den igangværende kamp med monstrene.

Anglons brøl vækker tilsyneladende Lothar fra hans trance og sammen med Elinor trækker de to krigere sig nu tilbage på mere velordnet vis. Således ude af hulen må vore venner noget slukøret og særdeles overraskede tage tilbage til gården og slikke sårene.

Umber Hulks

Sally sætter sig for, at beskrive sin oplevelse med monstrene i hulen. Efter lidt indledende undersøgelser komme rhun frem til, at der er tale om Umber Hulks. Da Richard nogen tid senere dukker op i baroniet, udveksler de historier og Richard kan fortælle, at hans onkel Sudri havde stor erfaring med netop disse monstre.