Resmonien

Geografisk beskrivelse af Rsmonien og Sagos

Resmonien omfatter et større geografisk landområde som er en del af kontinentet Atruaghihinia. Region er afgrænset af vest- og nordvendte kyststrækninger ud mod Gihantor Havet. Mod øst afskæres regionen fra resten af kontinentet af den store bjergkæde, Mannoks klør. Mod syd grænser regionen op til golde ørkenlandskaber og det livsløse hav, Salthavet. Populært kaldes Resmonien region for Rigerne i Viften eller bare Viften. Sagos er en ø, vest for Resmonien, som er kendetegnet ved sin kontur, der ligner et udspilet sejl eller et segl, hvorfor Sagos oftest blot benævnes Seglet. Fyrsteslægterne og kongeslægten på Sagos siges at stamme fra de første mennesker i Viften, som i de tidligere tider dyrkede andre og nu næste glemte guder. Ifølge sagn forenende guderne sig med menneskene og fik jordisk afkom, som slægterne siges at udspringe fra. De herskende slægters markant længere levealder tilskrives det guddommelige blod. Nogle vismænd (meget få nulevende) hævder imidlertid at slægternes længere levealder er et resultat af at kønslig omgang med dæmoner i de første tider. Størstedelen af adelen afskriver dette som ammestuesnak, mens de med den anden hånd slår på deres slægtsskab med guderne og priser sig selv som den guddommelige herskerrace.

Sagos (Seglet:

Sagos, er i modsætning til rigerne i Resmonien, et storkongedømme. Storkongedømmet, Sagos, er lige så gammelt som det ældste fyrstedømme, Tjesmarn, i Resmonien. Begge riger har eksisteret siden de første mennesker etablerede sig i Resmonien. På øen Sagos (Seglet) hersker Kong Oriaz og har hersket i over 400 år. Kong Oriaz overtog tronen i den historiske tidsepoke, der blandt historikere, benævnes Etableringen (jf. tidstable ovenfor). Prins A’leb er Kong Oriaz søn og varetager diplomatiske ærinder uden for Seglpagten.

Viften

Viften er populærnavnet for hele regionen, som også bærer navnet Resmonien. Folkeslaget refereres til som Resmonianere.