Forskel mellem versioner af "Stranded - Baggrund"

Versionen fra 12. jun 2014, 08:39

En dårlig dag bliver til en endnu dårligere aften. Følelserne er helt væk nu nu. Du sidder i dit flysæde i en mindre propelmaskine sammen med en samling undomskriminelle tabere, og kigger ned på fodlænken der binder dig til sædet. Du bliver rystet rundt af turbulens, og den mørke kabine oplyses i glimt af lyn udefra. Dette er ubetinger den dårligste dag og aften i dit liv, men i det mindste har du nu nået bunder - det kan vel ikke blive værre ! Du kan stadig ikke helt forstå hvad der skete. Det var trods alt bare en mindre forseelse nærmere en joke - bare lidt sjov, der gik galt. Du havde regnet med den sædvanelige advarsel og måske en kedelig time eller to med en socialrådgiver. Du havde ikke fantasi til at forestille dig hvor stor forskel din fødselsdag for kort tid siden ville komme til at gøre.

Det virker som en drøm - en dårlig en af slagsen: Dømt som voksen! Du tænker tilbage på dommerens ord: "Gentagne forseelser", "Alvorlige konsekvenser" og "Ingen realistisk chance for rehabilitisering".

Du ser dine forældre og dine venners chokerede ansigst udtryk da du blev ført bort - pludselig var der ingen kække kommentarer eller opmuntrene ord. Måske hvis du havde haft en ordentlig advokat ? Måske hvis nu bare det ikke var gået galt ? Måske hvis ikke dommeren havde været sådan en forudindtaget og diskriminerende gammel nar ? ... Måske du ikke skulle have kaldt ham det ? Du har ingen anelse om hvor du egentlig er på vej hen, og hvad betyder medicinsk terapi på facilitet D371-A?

Du kigger rundt og kan se at alle i flyveren ser apatiske ud - på nær vagten foran der halvsover med sin shot-gun over knæende. Du bemærker at fyren på første række ikke er helt så apatisk som de andre. Han er spidsøre, og ser ud til at have travlt med sin fodlænke. Præcist hvad han ønsker at opnå kan du ikke helt forstå: Selv hvis han kommer fri er i stadig i en lille metalcylinder at par kilomet oppe i luften med en bevæbnet vagt. Du overvejer et kort øjeblik at bryde fri selv - det burde ikke være så svært... men hvad skulle formålet være ?

Elveren holder op med at pille og kaster sig over vagten. Vagten må være forkromet! Selv i sovende tilstand ser du hvordan hans våben nærmest automatisk retter sig mod elveren - det er en fuldt automatisk Francis Spass - og går af. Men elveren er der ikke mere, med imponerende fart har han dukket sig, og det første skud rammer en ung pige i hovedet der forsvinder i en sky af blod og hjernemasse.

Du mærker kvalmen stiger op i dig, og ser hvordan elveren slår vagten i halsen. Vagtens øjne sløres til og han synker sammen, stadig med fingeren på aftrækkeren. Næste skud rammer elveren i benet - kun en stump knogle er tilbage. Elveren falder skrigende ind over vagten der i dødskramper stadig holder aftrækkeren inde. Det tredje, fjerde og femte skud rammer direkte i siden på flyet og en stor del af skroget forsvinder. Hullet suger den døde vagt, to af dine medfanger med stole, og den stadig skrigende elver ud i stormen.

Et flammende skær viser sig omkring den højre motor - flyveren begynder at hælde mod styrbord og mister nu hurtigt højde og styrter imod det mørke hav dybt under jer.

Det kunne åbenbart blive værre, men i det mindste har du masser af følelser igen.