Forskel mellem versioner af "Stranded - Baggrund"

Nuværende version fra 12. okt 2014, 11:06

En dårlig dag bliver til en endnu dårligere aften.

Følelserne er helt væk nu nu. Du sidder i dit flysæde i en mindre propelmaskine sammen med en samling undomskriminelle tabere, og kigger ned på fodlænken der binder dig til sædet. Du bliver rystet rundt af turbulens, og den mørke kabine oplyses i glimt af lyn udefra. Dette er ubetinger den dårligste dag og aften i dit liv, men i det mindste har du nu nået bunder - det kan vel ikke blive værre ! Du kan stadig ikke helt forstå hvad der skete. Det var trods alt bare en mindre forseelse nærmere en joke - bare lidt sjov, der gik galt. Du havde regnet med den sædvanelige advarsel og måske en kedelig time eller to med en socialrådgiver. Du havde ikke fantasi til at forestille dig hvor stor forskel din fødselsdag for kort tid siden ville komme til at gøre.

Det virker som en drøm - en dårlig en af slagsen: Dømt som voksen! Du tænker tilbage på dommerens ord: "Gentagne forseelser", "Alvorlige konsekvenser" og "Ingen realistisk chance for rehabilitisering".

Du ser dine forældre og dine venners chokerede ansigst udtryk da du blev ført bort - pludselig var der ingen kække kommentarer eller opmuntrene ord. Måske hvis du havde haft en ordentlig advokat ? Måske hvis nu bare det ikke var gået galt ? Måske hvis ikke dommeren havde været sådan en forudindtaget og diskriminerende gammel nar ? ... Måske du ikke skulle have kaldt ham det ? Du har ingen anelse om hvor du egentlig er på vej hen, og hvad betyder medicinsk terapi på facilitet D371-A?

Du kigger rundt og kan se at alle i flyveren ser apatiske ud - på nær vagten foran der halvsover med sin shot-gun over knæende. Du bemærker at fyren på første række ikke er helt så apatisk som de andre. Han er spidsøre, og ser ud til at have travlt med sin fodlænke. Præcist hvad han ønsker at opnå kan du ikke helt forstå: Selv hvis han kommer fri er i stadig i en lille metalcylinder at par kilomet oppe i luften med en bevæbnet vagt. Du overvejer et kort øjeblik at bryde fri selv - det burde ikke være så svært... men hvad skulle formålet være ?

Elveren holder op med at pille og kaster sig over vagten. Vagten må være forkromet! Selv i sovende tilstand ser du hvordan hans våben nærmest automatisk retter sig mod elveren - det er en fuldt automatisk Francis Spass - og går af. Men elveren er der ikke mere, med imponerende fart har han dukket sig, og det første skud rammer en ung pige i hovedet der forsvinder i en sky af blod og hjernemasse.

Du mærker kvalmen stiger op i dig, og ser hvordan elveren slår vagten i halsen. Vagtens øjne sløres til og han synker sammen, stadig med fingeren på aftrækkeren. Næste skud rammer elveren i benet - kun en stump knogle er tilbage. Elveren falder skrigende ind over vagten der i dødskramper stadig holder aftrækkeren inde. Det tredje, fjerde og femte skud rammer direkte i siden på flyet og en stor del af skroget forsvinder. Hullet suger den døde vagt, to af dine medfanger med stole, og den stadig skrigende elver ud i stormen.

Et flammende skær viser sig omkring den højre motor - flyveren begynder at hælde mod styrbord og mister nu hurtigt højde og styrter imod det mørke hav dybt under jer.

Det kunne åbenbart blive værre, men i det mindste har du masser af følelser igen.

Skyldfølelse

Den anden mand synker død sammen med tarmene hængende ud af maven. Du mærker hvordan du får kvalme ved tanken om at du har været med til at slå et andet menneske ihjel.

Ok, så han havde fortjent det, og Ok det var vel en slags dem eller os. Selv om i teknisk set havde stjålet deres mad, og selv om de egentlig ikke havde angrebet jer først, så var det jo deres egen skyld. De prøvede jo trods alt at stikke af for at komme tilbage til deres tårn, og det var tydeligt at de ikke havde gode intentioner.

Du holder kvalmen tilbage ved at tænke på dine nye ... venner ? ... Tja, venner er nok ikke helt forkert. Selv om i kom lidt skævt ind på hinanden efter styrtet, så har jeres oplevelse her på stranden gjort at du føler et tilhørsforhold til dem som du aldrig har følt for nogle af dine venner i dit tidligere liv.

Du var rystet efter styrtet og de voldelige oplevelser på stranden og i junglen rystede dig, men du føler dig styrket og selv om du stadig er bange, så ser du faktisk frem til at finde ud af hvad der gemmer sig på øen bag vagttårnet.

Stranden er nok ikke et godt sted at blive. Selvom og junglen er tæt, så er du ikke sikker på at det er muligt at gemme sig for en eventuel "redning". Flystyrtet må vel blive undersøgt, og tanken om den medicinske facilitet virker stadig ikke særlig tiltrækkende, så det er nok bedst ikke at blive reddet.

Du overvejer om tårnet kunne være et godt sted at bo - bare for en periode.

De to mænds lig ligger der stadig og deres sidste livsblod siver fra dem og forsvinder ned i sandet. De kommer nok snart til at lugte ret fælt i den tropiske hede. Du sluger dit opkast og kan ikke lade være med at tænke på om de også har ... eller havde venner. Hvis det er tilfældet bliver i nok ikke populære hos dem...

Måske i bare skal holde lidt lav profil på øen! På den anden side, så sladrer de to her jo ikke, og hvis resten af fyrene i tårnet nu heller ikke får mulighed for at sladre...

Sjovt som tanken om at du slog et andet menneske ihjel for et par minutter siden stadig giver dig kvalme, og at du alligevel allerede er i gang med at tage højde for at det nok kommer til at ske igen.

Venskab og sammenhold

Du føler dig mere levende end nogensinde før. Kampen i mørket, de magiske energier og kræfterne fra åndeverden, lugten af krudt og lyden af et kranie der knuses. Aldrig før har du i den grad mærket blodet bruse og følt at du gjorde en forskel. Du er ikke længere bare en ungdomskrimineltaber, men er nu et værdifuldt med medlem af en flok. Tårnet er jeres !

Dine ... følgesvende ? ... Nej

Kammerater ? .... Nej

Venner ? Ja - Venner! Du har aldrig rigtigt haft venner før, men føler i dit hjerte at det har du nu. Væk er ensomheden på en fjendtlig strand. Væk er fornemmelsen af at være uønsket ... Hmmm... Ok - ikke uønsket af alle for de lokale er jo ikke ligefrem venlige og fyrene i helikopteren ser også ud til at have et eller andet imod jer. Dertil kommer krigsskibet i lagunen.

Dine venner er alle samlet i tårnet, én står årvågen og spejder mod nord i mørket, og en svag flimren i luften afslører en venligsindet ånd.

Du føler at det er på tide at i træffer en beslutning om hvad der skal ske herfra. Du er sikker på, at selv om tårnet er en sikker base lige nu, så er det ikke nogen god idé at blive her på længere sigt.

Fortet mod nord er det mest åbenlyse mål, men er i stærke nok til indtage det ? Måske er det bedre at snig sig uden om, og undersøge om landsbyen på den anden side af øen er mere venlig stemt.

Det er selvfølgelig også en mulighed at forsøge at forlade øen, og i det tilfælde er stranden på den anden side det mest åbenlyse mål. Måske er det muligt at finde en transport til en af naboøerne ?

Efter de sidste dagens oplevelser føler du dig stærk, og i stedet for bare at kæmpe for overlevelse kan du ikke lade være med at tænke på templet. Et tempel på en vulkan - hvem ved hvilke eventyr der kunne være at finde der ?

Du vender dig om mod dine venner. En beslutning skal træffes.