Resmonien - Versionshistorie

Skjold: /* Storkongen */

2014-08-09T10:49:04Z

‎Storkongen

Skjold: /* Sagos (Seglet) */

2014-08-09T10:30:50Z

‎Sagos (Seglet)

Skjold: /* Viften */

2014-08-09T10:30:10Z

‎Viften

Skjold: /* Geografisk beskrivelse af Resmonien og Sagos */

2014-07-11T11:17:41Z

‎Geografisk beskrivelse af Resmonien og Sagos

Skjold: /* Geografisk beskrivelse af Resmonien og Sagos */

2014-07-11T11:16:19Z

‎Geografisk beskrivelse af Resmonien og Sagos

Skjold: /* Religion */

2014-02-20T21:17:49Z

‎Religion

Skjold: /* Religion */

2014-02-20T21:16:58Z

‎Religion

Skjold med 20. feb 2014, 21:16

2014-02-20T21:16:18Z

Skjold: /* Magien i Resmonien */

2014-02-17T21:55:20Z

‎Magien i Resmonien

Skjold: /* Magien i Resmonien */

2014-02-17T21:54:21Z

‎Magien i Resmonien

@@ Linje 54: / Linje 54: @@
 Storkongen, som for nuværende har magtbase i Sagos, er principielt den øverste i det adelige hiraki og besidder den formelle magt over fyrstedømmerne i seglpagten.  Storkongedømmet blev genetableret efter at have været borte i 850 år. Det nuværende storkongedømme har eksisteret i godt 400 år.
 Storkongemagten går om sådan i arv, men er i princippet betinget af et aktivt og velfungerende rigsfællesskab Vifte-landene i mellem. Således faldt det daværende storkongedømme i grus for 1270 år tidligere.
 === Fyrsterne (kongerne) ===

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 [[Fil:Viften.jpg|thumb|Seglet og Viften]]
-=== Sagos (Seglet) ===
+=== Seglet (Sagos) ===
 [[Image:Tidstabel.JPG|thumb|[[Resmonias tidstabel]]]]
 Sagos, er i modsætning til rigerne i Resmonien, et storkongedømme. Storkongedømmet, Sagos, er lige så gammelt som det ældste fyrstedømme, Tjesmarn, i Resmonien. Begge riger har eksisteret siden de første mennesker etablerede sig i Resmonien.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 På øen Sagos (Seglet) hersker Kong Oriaz og har hersket i over 400 år. Kong Oriaz overtog tronen i den historiske tidsepoke, der blandt historikere, benævnes Etableringen (jf. [[Resmonias tidstabel]]). Prins A’leb er Kong Oriaz søn og varetager diplomatiske ærinder uden for Seglpagten.
-=== Viften ===
+=== Viften (Resmonien)===
 Viften (eller Viftelandene) er populærnavnet for hele regionen, som også bærer navnet Resmonien. Folkeslaget refereres til som Resmonianere. Viftelandene består af følgende 8 fyrstedømmer:

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Fyrsteslægterne og kongeslægten på Sagos siges at stamme fra de første mennesker i Viften, som i de tidligere tider dyrkede andre og nu næste glemte guder.  Ifølge sagn forenende guderne sig med menneskene og fik jordisk afkom, som slægterne siges at udspringe fra. De herskende slægters markant længere levealder tilskrives det guddommelige blod. Nogle vismænd (meget få nulevende) hævder imidlertid at slægternes længere levealder er et resultat af at kønslig omgang med dæmoner i de første tider. Størstedelen af adelen afskriver dette som ammestuesnak, mens de med den anden hånd slår på deres slægtsskab med guderne og priser sig selv som den guddommelige herskerrace.
-[[Fil:Seglet og Viften.jpg|thumb|Kort med byer og infrastruktur]]
+[[Fil:Viften.jpg|thumb|Seglet og Viften]]
 === Sagos (Seglet) ===

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Sagos er en ø, vest for Resmonien, som er kendetegnet ved sin kontur, der ligner et udspilet sejl eller et segl, hvorfor Sagos oftest blot benævnes Seglet.
 Fyrsteslægterne og kongeslægten på Sagos siges at stamme fra de første mennesker i Viften, som i de tidligere tider dyrkede andre og nu næste glemte guder.  Ifølge sagn forenende guderne sig med menneskene og fik jordisk afkom, som slægterne siges at udspringe fra. De herskende slægters markant længere levealder tilskrives det guddommelige blod. Nogle vismænd (meget få nulevende) hævder imidlertid at slægternes længere levealder er et resultat af at kønslig omgang med dæmoner i de første tider. Størstedelen af adelen afskriver dette som ammestuesnak, mens de med den anden hånd slår på deres slægtsskab med guderne og priser sig selv som den guddommelige herskerrace.
 === Sagos (Seglet) ===

@@ Linje 113: / Linje 113: @@
 I Resmonien besad guderne, de ophøjede højere magter, i bogstaveligs forstand herredømmet i himlen, i vandet, på jorden og under jorden. På den gamle tid færdedes guderne blandt menneskene – Det gør de imidlertid ikke mere. Hvis de gør, så er det i hvert fald i det skjulte, da der ikke i nyere tid har været vidnesbyrd om dette.
-De tre overordnede guder som man dyrkede og stadig dyrker er Himmelguden, Eios, Vandets gud, Seis og Jordens gud, Raorn. Under disse tre overordende guder forgrener og knopskyder sig en større gudeslægt af mindre indflydelsesrige guder. Foruden de tre overordende guder, blev Memeth, en fjerde overordnet gud tilbedt. Memeth er knyttet til det underjordiske, det usete og den mægtige kraft, som udspringer fra ilden. På grund af Memeths mørke side og den ødelæggende kraft som han repræsenterer, er hans tilbedere i det meste af Resmonien ilde set og ofte forfulgt. Mange associerer Memeth med den mørke tid, hvor mange af hans tilbedere skulle have valgt en mørk sti.
+De tre overordnede guder som man dyrkede og stadig dyrker er Himmelguden, [[Eios]], Vandets gud, [[Seis]] og Jordens gud, [[Raorn]]. Under disse tre overordende guder forgrener og knopskyder sig en større gudeslægt af mindre indflydelsesrige guder. Foruden de tre overordende guder, blev [[Memeth]], en fjerde overordnet gud tilbedt. Memeth er knyttet til det underjordiske, det usete og den mægtige kraft, som udspringer fra ilden. På grund af Memeths mørke side og den ødelæggende kraft som han repræsenterer, er hans tilbedere i det meste af Resmonien ilde set og ofte forfulgt. Mange associerer Memeth med den mørke tid, hvor mange af hans tilbedere skulle have valgt en mørk sti.
 De fleste byer i Resmonien har et væld af mindre templer, husaltre og helligsteder hvor talrige farverige mindre guddomme dyrkes. Gennemgående for de enkelte byer og regioner er dog, at en af de tre større guddomme tilbedes centralt af befolkningen i større eller mindre grad. Det ses ofte, at den samme centrale guddom tilbedes på tværs af landegrænser og områder. Dette kan bevirke stærk sammenhørighed mellem kulturer uafhængigt af riger og herskere. Ligeså ofte er det dog, at landsdele indenfor et enkelt rige, hver især tilbeder deres forskellige hovedguddom. Endelig er der enkelte af de store gamle adelslægter, som foruden en af de tre hovedguder, tilbeder guder, som kun de tilbeder.
 Vismænd hævder, at grænsen mellem tilbedelse af mindre guddomme, ånder og dæmondyrkelse af ret sammenflydende i Resmonien. Tilsyneladende er den brede befolkning, som i øvrigt generelt er stærkt overtroiske, ikke bekendt med denne påstand.

←Ældre version		Versionen fra 20. feb 2014, 21:16
Linje 108:		Linje 108:

	På '''den observerende sti''', fungerer man som Sepethions øre og øjne i riget. Man er forpligtet til ugentligt at aflægge rapport, men er selv herre over rejseruter, ophold og aktiviteter.		På '''den observerende sti''', fungerer man som Sepethions øre og øjne i riget. Man er forpligtet til ugentligt at aflægge rapport, men er selv herre over rejseruter, ophold og aktiviteter.
		+
		+	==Religion==
		+
		+	I Resmonien besad guderne, de ophøjede højere magter, i bogstaveligs forstand herredømmet i himlen, i vandet, på jorden og under jorden. På den gamle tid færdedes guderne blandt menneskene – Det gør de imidlertid ikke mere. Hvis de gør, så er det i hvert fald i det skjulte, da der ikke i nyere tid har været vidnesbyrd om dette.
		+	De tre overordnede guder som man dyrkede og stadig dyrker er Himmelguden, Eios, Vandets gud, Seis og Jordens gud, Raorn. Under disse tre overordende guder forgrener og knopskyder sig en større gudeslægt af mindre indflydelsesrige guder. Foruden de tre overordende guder, blev Memeth, en fjerde overordnet gud tilbedt. Memeth er knyttet til det underjordiske, det usete og den mægtige kraft, som udspringer fra ilden. På grund af Memeths mørke side og den ødelæggende kraft som han repræsenterer, er hans tilbedere i det meste af Resmonien ilde set og ofte forfulgt. Mange associerer Memeth med den mørke tid, hvor mange af hans tilbedere skulle have valgt en mørk sti.
		+	De fleste byer i Resmonien har et væld af mindre templer, husaltre og helligsteder hvor talrige farverige mindre guddomme dyrkes. Gennemgående for de enkelte byer og regioner er dog, at en af de tre større guddomme tilbedes centralt af befolkningen i større eller mindre grad. Det ses ofte, at den samme centrale guddom tilbedes på tværs af landegrænser og områder. Dette kan bevirke stærk sammenhørighed mellem kulturer uafhængigt af riger og herskere. Ligeså ofte er det dog, at landsdele indenfor et enkelt rige, hver især tilbeder deres forskellige hovedguddom. Endelig er der enkelte af de store gamle adelslægter, som foruden en af de tre hovedguder, tilbeder guder, som kun de tilbeder.
		+	Vismænd hævder, at grænsen mellem tilbedelse af mindre guddomme, ånder og dæmondyrkelse af ret sammenflydende i Resmonien. Tilsyneladende er den brede befolkning, som i øvrigt generelt er stærkt overtroiske, ikke bekendt med denne påstand.

@@ Linje 96: / Linje 96: @@
 Den herskende klasse har altid frygtet magi pga. dens uoverskuelige potentielle for at underminere den eksisterende magtstruktur. Derfor forsøger de at kontrollere hvem der har lov til at udøve magi. Til dette formål er nedsat et Magiens råd og en tilhørende magikerorden. Rådet, [[Sepethion]], blev oprindeligt kontrolleret af fyrsterne, men Septhion er i højere og højere grad blevet en selvstændig magtidentitet. Nogen siger at fyrsterne aldrig har haft reel kontrol over rådet.
-Visse troldmænd fra denne orden, træder i Højadelens tjeneste. En del af fyrstedømmerne accepterer kun, at deres egne magikere, samt enkelte godkendte Magos (se nedenstående), udøver magi i deres riger. Udøvelse af magi udenfor disse rammer accepteres sjældent og straffen er som regel døden. Desuden er der visse fyrster som har nultolerance for magi og ikke acceptere nogenform for trolddom inden for deres landegrænser.
+Visse troldmænd fra denne orden, træder i Højadelens tjeneste. En del af fyrstedømmerne accepterer kun, at deres egne magikere, samt enkelte godkendte Magos (se nedenstående), udøver magi i deres riger. Udøvelse af magi udenfor disse rammer accepteres sjældent og straffen er som regel døden. Desuden er der visse fyrster, som har nultolerance for magi og ikke acceptere nogen form for trolddom inden for deres landegrænser.
 Den begrænsede og kontrollerede tilgang af magi, har gjort nogen af Viftens beboere teknologisk innovative og i visse regioner ses noget som kunne ligne industrielle tiltag (jf. [[Ginkur]]).